Spørgsmål: Hvem er du?

Jeg er freelance historiker og journalist. I mange år arbejdede jeg i musikbranchen, blandt andet som pressechef for pladeselskabet Universal. Da jeg var i midten af 20’erne begyndte jeg at læse historie, og blev cand.mag. i historie og dansk. Derefter fulgte syv år som vært og tilrettelægger af DR/P1s ugentlige historieprogram Alle Tiders Historie. De sidste tre år har jeg arbejdet freelance, og blandt andet skrevet bogen Tjenestepigerne – 100 års historie om stemmeret og ligestilling for fagforeningen FOA. Jeg har været vært på en TV-serie om madhistorie, skrevet for DRs historie-hjemmeside om alt fra slagmarker til kunsthistorie. Ind imellem laver jeg indslag til P1. 2016 udkom min fjerde bog. Den hedder Jo – bryggerfruen der gik sine egne veje. Et portræt af Jo Jacobsen (Gyldendal). Netop nu arbejder jeg på en biografi og en madhistorisk bog, som udkommer i 2018. Jeg er censor på historie, og har undervist på Københavns Universitet i kreativ skrivning og holdt workshops for Magistrenes A-Kasse om sociale medier.

Spørgsmål: Hvilke emner er du historiker i?

Som historiker skal man helst vide en masse om alting, men når det gælder historiske perioder, har jeg en stor forkærlighed for 1800-tallet og første del af det 20. århundrede. Sådan har det været siden gymnasietiden, hvor min dansklærer åbnede døren ind til guldalderens kunstnere og deres vidunderlige bøger og billeder. Af emner har jeg arbejdet en del med mad- og kvindehistorie, og jeg er vild med at sætte fokus på de historier, der viser dybden i vores hverdag og skred i de lange linjer – alt det, som er relevant for vores forståelse af livet i dag.

Spørgsmål: Hvorfor er du ikke længere i DR?

Fordi jeg efter otte vidunderlige år som vært og tilrettelægger på DR/P1s ugentlige historieprogram Alle Tiders Historie var nødt til at spænde ben for mig selv og gå nye veje. Så jeg sagde op. Jeg elsker historie, og det var naturligt at fortsætte ad det vej – på en ny måde. Derfor er jeg hele tiden på sporet af nye udfordringer, bøger der skal skrives og projekter, der mangler en historiker, der kan formidle, engagere, se fremad og arbejde med stort set alle mennesker i alle miljøer.

Spørgsmål: Er du rigtig journalist?

Niks, ikke med stempel, men jeg begyndte at skrive som 17-18-årig for et musikblad. Siden arbejdede jeg på Radio Voice, skrev bunker af artikler om musik, kultur og historie for blandt andet Berlingske Tidende, Hendes Verden (det var noveller, ikke kærlighed men små gys), Historiebladet og Weekend Avisen. Da jeg begyndte i DR, var jeg i en slags mesterlære hos Adrian Hughes, der var vært på programmet, indtil jeg efter et års tid tog over. Mit mål er at arbejde som en historiker og skrive som en journalist. Kort og godt; holde faglighed og saglighed højt i velkomponerede historier og med, som en anmelder skrev om Jo-bogen, et kødfyldt sprog.

Spørgsmål: Hvorfor laver du podcasts?

Jeg tror, jeg faldt i lydgryden som barn, hvor jeg sad med min gule båndoptager og lavede alenlange optagelser med mig selv og veninderne. Jeg troede virkelig, jeg var færdig med radio, da jeg forlod DR. Men efter kort tid savnede jeg at komme ud og tale med interessante mennesker, så jeg gik i gang igen. Der er grund til, at emnerne svinger fra madhistorier over kunstnerhaver til livet i 1800-tallet. Eftersom jeg er redaktør, producent og journalister på én gang, bestemmer jeg som en anden enevoldskonge det hele og laver præcis de indslag, jeg har lyst til. For tiden laver jeg dog få podcast i eget navn, til gengæld har jeg lavet en del for Langelands Museum – de ligger på Itunes.

Spørgsmål: Har du et liv udover dit arbejde?

I den grad! Jeg er godt gift og har tre børn i skolealderen. Jeg bor i byen, køber alt for mange antikvariske bøger (for tiden læser jeg alt, der drejer sig om fynbomalerne), læser masser af skønlitteratur, bager brød hver eneste dag og prøver at holde liv i frugttræer, urtebede og kompostbunke i vores lille have. Du kan læse meget mere på min blog.

Spørgsmål: Det der efternavn – hvor kommer det fra?

Indien, og jeg har giftet mig til det. Det udtales fuldstændig som det staves. Bare sig det – det kan kun gå godt! For øvrigt skal jeg huske at sige, at billedet er taget af Jon Albjerg Ravnholt fra William Dams Boghandel, Rønne.