Jeg indledte dagen med en lang, skøn løbetur i Middelfart , hvor jeg altid sørger for at lægge ruten forbi Hindsgavls køkken- og prydhave. Dernæst hjem til Kbh, bage æblekage og i gang med at tage vores gamle udestue ned. Vi skal have husets gamle veranda tilbage, og der er lidt forarbejde, inden vi når så langt. Nu er stuen så godt som væk, og alle sidder med værkende lemmer og ømme arme. Jeg har lige magtet at spise lidt mere kage og smide en plade boller i ovnen. Men ellers er dagen slut, vi går i gang med en ny arbejdsuge i morgen, og hvis jeg ellers kan løfte armene og lave optagelser, bliver det en uge fuld af interviews. Mere om det i løbet af dagene, der kommer.