Dagens Århus-tur skal deles. Før foredrag på Kvindemuseet havde jeg en opgave i Den Gamle By, som jeg ELSKER at besøge. Ja, sådan har jeg det jo med alle frilandsmuseer, men Den Gamle Bys byliv og evne til at få historien til at dufte og lugte er unik – og så lærer jeg noget nyt hver gang, jeg er der. Det skete også i dag. Hvor der også skete det, der altid sker, når jeg kommer til byen. Jeg faldt for de gamle og indbydende kager. Lige som jeg faldt for de gamle haver, der er ved at overgive sig til efteråret.