Ind imellem har man følelsen af, at de aldrig bliver helt søndag. Søndag som i helt fri, ingen hængepartier og dårlig samvittighed. Jeg er dér næsten. Der hvor jeg har helt fri, og tillader mig at være ligeglad med de ender, der ret beset godt kan vente til mandag morgen. Frem med strikketøjet. Frem med Stefan Zweig. En jævn vekselvirkning mellem de to sysler og en dyb søndagsindånding helt ned i knæhaserne. Det er tiltrængt!