Det er rene skriveuger for tiden. Uger hvor jeg ikke skal andet end holde min plads på kontoret varm. Med mindre der er et bibliotek eller arkiv, der kalder.

For en freelancer er det dyrebare dage, jeg værner om. For de kan så nemt forsvinde, hvis der tikker lønnet arbejde ind i mailboksen.

Jeg holder fast i jerndisciplinen, og skriver og gennemskriver med sammenbidte kæber.

Er det sjovt? Well, lige nu nager tvivl og usikkerhed. Det er ikke den mest farbare vej, hvis målet skal nåes, og det kræver altså lidt energi at piske dæmonerne vej og holde fokus klart.

Nå, det ender vel med en bog af en slags. Når jeg ser på noter og kapitler på opslagstavlen, ved jeg, at jeg på vej. Når jeg læser mere om emnet og genfinder gamle notesbøger, ved jeg, at jeg ikke kan lade være.

Men det er en af de tunge dage med fedtet føre og lav sigtbarhed.

20170517