dorthec:

Jeg skulle ud at gå med hunden, og mens den fandt et pindsvin, fandt jeg nogle bøger, der af venlige mennesker var sat ud til ta’ selv. For at redde pindsvinet stak jeg bøgerne i tasken, og gik hjem til skrivebordet, hvor jeg burde sidde og klippe noget lyd sammen. Et kig i fundene har nu ført mig på afveje. Bøgerne er ikke så interessante i sig selv, men det franske bogmærke i den ene er altså et godt gadefund. Sagen er jo, at jeg er ved at lægge sidste hånd på en bog om besættelsen, og i den forbindelse har jeg læst en del om tiden i Frankrig efter krigen. Det er ikke noget, jeg bruger specielt meget i bogen, men det var sådan et sideskud, som jeg pludselig fandt ud af, at jeg ikke vidste meget om, selv om jeg, min uddannelse taget i betragtning, nok burde vide noget. Alt det om flygtninge, sult, tøjmangel, sorg og tab i familier og en enorm træthed og udmattelse i hele Europa. Alt sammen iblandet en besynderlige tone af “videre – fremad – og lad os glemme, at verden var ond”. Bogmærket er jo så ikke et bogmærke, men, kan jeg nu google mig til, fra november 1945, hvor der blev afholdt arrangementer til fordel for “franske småbørn”. Paris i København hed det, og jeg må konstatere, at uanset hvor meget jeg læser og prøver at blive klogere, så kommer jeg aldrig helt til at forstå dybden i Europas nød og mentale tilstand i 1945. #tankestrejf

20170824