dorthec:

Normalt udviser man ret stor ydmyghed og lydhørhed overfor de kilder, man arbejder med, når der skal skrives nonfiktion om historiske emner. En arbejdsform, der holder lige indtil bogforsiden skal på plads. I går sad jeg seks timer med min redaktør for at finde det helt rigtige billede, og her arbejder vi ikke med fin følsomhed over for materialet. “De er for glade.” “Her er ingen kontakt.” “Det fortæller ikke historie.” “Godt – men ikke godt nok.” Billede efter billede blev droppet og der var meget længe en stemning af “dur ikke, væk”. Pludselig kom det forløsende øjeblik, hvor vi samstemmende sagde: “her er det”. Efter begejstring og efter anvisninger til grafikeren blev der stille, for hvad med titlen? Den arbejdstitel, jeg har brugt, sprang et andet sted hen end billedet og måske også bogens indhold. Så nu er det tid til dag to, hvor jeg skal finde en titel, og til det er der desværre ikke adgang til gode billedbaser, her er kun tankekraft.