Monthly Archives: marts 2015

//marts
­

Det er ikke alle arkiver, der er lige spændende udefra. Slet ikke når man kommer forbi en våd torsdag i marts, men indenfor… En verden af fortid, der venter på at blive foldet ud.

By |marts 26th, 2015|Blog|Kommentarer lukket til

Lige netop nu er jeg to skridt fra at være færdig med manus til bogen om tjenestepigerne. Faktatjek i morgen. Ekstra faktatjek søndag. Og så afsted med ord og billeder mandag. Det er vildt! Og nu en åndelig og opladende pause i selskab med min bogstak. Fredagsbog er Jens Andersens bog om Astrid Lindgren. Årh, han kan skrive, og hun kunne skrive – det er så hjertet letter af glæde over den bog.

By |marts 20th, 2015|Blog|Kommentarer lukket til

Jeg er nødt til at vise flere billeder fra FOA-arkivet. Virkelighedens husassistenter og damebladenes trimmede variant.

By |marts 5th, 2015|Blog|Kommentarer lukket til

Sidder i disse dage hos FOA (hvis forhistorie er Tjenestepigerforeningen) for at samle billeder af netop tjenestepiger. Nogle gange bliver man overrasket over, hvordan virkeligheden virkelig var i gamle dage. Her er det An’ Hjort, der ælter dej. Årstallet er 1929. 1929 – mellem to krige i en verden, hvor alt var ved at blive motoriseret og elektricitet kastede lys over den vestlige verden. Det mærkede hun så ikke så meget til derude i det gamle bryggers, hvor der blev håndæltet dej til adskillige kilo brød. Bogen “Tjenestepiger – 100 års historie om stemmeret og ligestilling” udkommer 15. Maj.

By |marts 5th, 2015|Blog|Kommentarer lukket til

Lige siden oktober har jeg, måske ikke ligefrem dagligt, men så ugentligt, messet for mig selv: “Nu skal jeg sætte hvidløg – nu skal jeg sætte hvidløg”. Et er tanken, noget andet gerning, så i dag 3. marts har jeg sat hvidløg. Og nippet skønne topskud af palmekålen, som jeg kun har, fordi den er pæn med sne på. Nu har der så ikke været så meget sne, så det er rart med den lille overraskende glæde, det er at spise et fint og mildtsmagende grønt skud. Det første spiselige i haven i år. Og så er der de røde raddichio – alt for bitre (de er ikke bare bitre, de er mega-mega bitre) til min smag, men som fine roser i jordbunden, og derfor værd at have. Tidligere på dagen havde jeg besøg af Christine Bille Nielsen, der er kok og madskribent. Og der er ikke noget så skønt som at have en ægte klogekone i huset: “Du skal bare … og noget med ansjoser … og lige koge dem lidt.” Jeg tro hende, når hun siger det. Det er bare lige. Lige som det at sætte hvidløg også er bare lige.

By |marts 3rd, 2015|Blog|Kommentarer lukket til