Monthly Archives: september 2015

//september
­

I går skulle jeg lave et interview på Ballerup Museum, hvor jeg aldrig har været før. Nu, dagen derpå, kan jeg kun sige én ting: Tag derud. Der er fint og hyggeligt indendøre og udenfor. De har en stor gruppe af frivillige, der passer på det hele, og jeg fik – udover interviewet – en god snak med hende, der passer blomsterne. Der er så meget godt at hente på de her lokale museer, hvor folk løber stærkt og arbejder hårdt for at få alt til at løbe rundt.

By |september 30th, 2015|Blog|0 Comments

Til dig, der ikke er vild med Itunes, så er det også muligt at høre kurator Birgitte Zacho fortælle om Anne Marie Carl-Nilsen på Soundcloud https://soundcloud.com/radiomadko/fra-kaelekrage-til-rytterstatue?utm_source=soundcloud&utm_campaign=share&utm_medium=tumblr)

By |september 29th, 2015|Blog|0 Comments

Få historien om den første kvinde, der lavede en rytterstatue: https://itunes.apple.com/dk/podcast/dorthe-chakravarty/id1033833185?l=da&mt=2&i=353526958

By |september 29th, 2015|Blog|0 Comments

Jeg indledte dagen med en lang, skøn løbetur i Middelfart , hvor jeg altid sørger for at lægge ruten forbi Hindsgavls køkken- og prydhave. Dernæst hjem til Kbh, bage æblekage og i gang med at tage vores gamle udestue ned. Vi skal have husets gamle veranda tilbage, og der er lidt forarbejde, inden vi når så langt. Nu er stuen så godt som væk, og alle sidder med værkende lemmer og ømme arme. Jeg har lige magtet at spise lidt mere kage og smide en plade boller i ovnen. Men ellers er dagen slut, vi går i gang med en ny arbejdsuge i morgen, og hvis jeg ellers kan løfte armene og lave optagelser, bliver det en uge fuld af interviews. Mere om det i løbet af dagene, der kommer.

By |september 27th, 2015|Blog|0 Comments

Jeg er godt nok ved at læse Pennacchi’s Mussolini Kanalen, men det går lidt trægt. Så det er gået, som det altid gør, når jeg falder over Francoise Sagan, jeg bliver besnæret og forført og er nødt til at læse til sidste side. Jeg har absolut ingen anelse om, hvorfor det sker.

By |september 26th, 2015|Blog|0 Comments

Dagens Århus-tur skal deles. Før foredrag på Kvindemuseet havde jeg en opgave i Den Gamle By, som jeg ELSKER at besøge. Ja, sådan har jeg det jo med alle frilandsmuseer, men Den Gamle Bys byliv og evne til at få historien til at dufte og lugte er unik – og så lærer jeg noget nyt hver gang, jeg er der. Det skete også i dag. Hvor der også skete det, der altid sker, når jeg kommer til byen. Jeg faldt for de gamle og indbydende kager. Lige som jeg faldt for de gamle haver, der er ved at overgive sig til efteråret.

By |september 25th, 2015|Blog|0 Comments

Ny podcast. Næsten direkte fra Gl. Estrup herregårdskøkken og til dig. Vi taler om den gang jernkomfuret var det vildeste. I dag er det nok bare det bedste. Det bager i hvert fald uovertrufne kager. (via https://soundcloud.com/radiomadko/kokkenrevolution-pa-herregarden?utm_source=soundcloud&utm_campaign=share&utm_medium=tumblr)

By |september 23rd, 2015|Blog|0 Comments

Har haft fornøjelsen af at tale med Lone Kühlmann om fisk, ligestilling og om at komme videre selv om man ind imellem får et blodigt hak i tuden.

(via https://soundcloud.com/radiomadko/hak-tuden-af-og-kom-videre?utm_source=soundcloud&utm_campaign=share&utm_medium=tumblr)

By |september 18th, 2015|Blog|0 Comments

I går var jeg på Gl. Estrup herregård for at holde foredrag. Jeg kørte tidligt fra Kbh for at have hele eftermiddagen til at se køkkenet, haven, landbrugsmuseet og slottet, hvor jeg skulle tale i den flotte riddersal. Det er så smukt et sted. Selv om halvkold og halvvåd dag i september er det indtagende. Jeg kom ikke hjem med så mange billeder, men optagelser (hør om slottets jernkomfur i næste uge (Dorthe Chakravarty på Soundcloud og ITunes)), noter og optegnelser om alt muligt. Det er en gave med de dage, hvor jeg kan tage ud med termokanden, madpakken, optager og notesbog – og senere køre hjem med en tom madkasse, men tasken fyldt med gode historier.

By |september 18th, 2015|Blog|0 Comments

dorthec:

Så begynder foredragssæsonen igen. Fire dage on the road. Ikke på “piller, kaffe og coke”, som C.V Jørgensen vist en gang sang. Men med fortidens kvinder og vadmelstasken under armen.

By |september 17th, 2015|Blog|0 Comments