Monthly Archives: marts 2016

//marts
­

Sidste år debuterede jeg som skiløber i Sverige. Det var ingen stor succes, og da jeg på tredjedagen rullede hele vejen ned ad mormor-bakken, erklærede jeg, at fra nu af satsede jeg på langrend – og kun langrend. Det gav et par gode, lange og lidt usikre ture (bla. faldt jeg en gang og landede på min telefon, der af uransaglige årsager ringede op til en eller anden DR-redaktør i DK. Hun spurgte venligt og kun lidt fnisende om hun skulle ringe efter hjælp). I år gik turen til Norge, og jeg kom i gang. Da der jo i bund og grund er ret skørt med med mig på ski,og vi var endt på hotel “Ski og Spa”, hvor jeg ret hurtigt fik overstået både ski og spa, havde jeg slæbt en god stak bøger med. Gaver, køb og lån, der skal gøre noget ved det efterslæb, jeg har på skønlitteratur. Guldager, Leonora Christina Skov, Anna Grue. Ikke at forglemme de Tardi-tegneserier om Adele, som børnene har gjort mig opmærksomme på. Nu hvor vi er kommet hjem med alle lemmer i god behold, er jeg gået i gang med Edward St. Aubyn. I morgen begynder en ny arbejdsuge og så er det tilbage til skønlitteraturen. En god stak venter. Om små 10 dage er der Historiske Dage, og jeg har en del interviews. Og Ulrik Langen interviewer mig om Jo-bogen. Ind til suger jeg lige det sidste af påskens friske luft og skønlitterære historier til mig.

By |marts 28th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

Dagens buket er fra haven og den dufter helt fantastisk af jord og løg. Vi begynder tidligt med påskefrokosterne i år. Allerede i dag, sådan må det være, når der er rejseplaner hid og did. Buketten spiser vi om lidt – og jeg glæder mig.

By |marts 21st, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

Jeg ynder at se mig selv som en, der ikke samler. Dagens oprydning og fund af de gamle forklæder, jeg ikke kan lade være med at købe, gør, at jeg måske må ændre selvopfattelse. Der er de håndvævede. Der er dem med trykt mønster. Der er de stivede hvide til fint. Og så er der alle dem i røde og hvide farver – ofte i børnestr. og med et fint broderi. Selv om jeg virkelig ikke aner, hvad jeg skal med alle de forklæder, passer jeg på dem. De er historien om en uendelig række af husmødre og døtre, der har klaret den lige så uendelige gerning i køkkenet med en fin blomst bundet om livet.

By |marts 20th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

Bedst som jeg var på vej ned i arbejdskælderen for at rydde op efter arbejdet med bogen om #JoJacobsen, kom disse blomster fra min redaktør på @forlagetgyldendal – jeg tror, jeg bliver lidt heroppe i forårslyset og nyder blomst- og bogglæden.

By |marts 16th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

Haven ligner en joke efter håndværkerne har været her i mange uger. Det er ok, for de har bygget den fineste murede veranda, som snart er færdig til brug. Indtil da årets første havekaffe.

By |marts 13th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

Kom med til kongelig jubilæumsfest i 1937

Kom med til kongelig jubilæumsfest i 1937

Nu er det godt nok mig selv, der har skrevet artiklen, men det ændrer ikke ved, at det gamle køkken under Christiansborg er et must for alle, der har en smule madglæde i livet. Det er så flot og siger så meget om upstairs and downstairs. Dernede i kælderen har de hugget hovedet af en høne og kogt suppe, så sveden løb, ruderne duggede og det hele buldrede i behørig afstand fra alle diademerne og frakkeskøderne oppe i de fine sale.

By |marts 13th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til Kom med til kongelig jubilæumsfest i 1937

dorthec:

Bruger formiddagen på at læse den her bog, der netop er udkommet. Velskrevet og oplagt for alle, der arbejder med mad og måltider? #Upress

By |marts 11th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

Guld og rigdom på 2. sal

b2 b4 b1 b5 b7

Her er små, skæve glimt af Bernhard Hirschsprungs lejlighed på 2. sal i Brønnums Hus i København. Ejendommen blev bygget i 1860’erne, hvorefter rigmanden og hans familie flyttede ind. De havde guldtapet i stuen, frise i soveværelset og skønne farver på væggene. Lejligheden er i dag kontorhotel, men du kan få indtryk af arbejdet med lejligheden ved at læse Anne Jonstrup Simonsens indlæg på LinkedIn, som førte mig på sporet af den her skønne 1800-tals historie.

Foto 1: Guldstuen på 2. sal i Brønnums Hus

Foto 2: Guldtapetet

Foto 3: Frisen med sommerboligen og natsværmer malet i loftet

Foto 4: De stribede vægge i soveværelset

Foto 5: Konservator Anne Jonstrup Simonsen fra Københavns Konservator

Foto 6: Brønnums Hus set fra gaden

By |marts 8th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til Guld og rigdom på 2. sal

Flere gange om ugen kommer jeg forbi Hofteatret og hver gang kigger jeg lidt på plakaten for udstillingen Halfdan til tiden. En dag gik jeg ind for at få direktør Peter Christensen Teilmann til at fortælle om ham Halfdan Rasmussen, der er meget mere end sine mange børnerim. Det blev til en rundvisning og en snak om kunstneren, der skrev, fotograferede og var en skarp samfundskritiker, hvis udsagn om verden og Danmark stadig har stor gyldighed. Lydtableauerne undervejs er lavet af Hans Sydow. Se mere på www.teatermuseet.dk

By |marts 3rd, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

Podcast i radioen

I sidste uge kom Susanna Sommer forbi, og nede i min kælder, hvor jeg laver alle mine podcast, tog vi en snak om, hvorfor jeg laver dem. Du kan høre indslaget her.

Skal jeg her forklare, hvorfor jeg jeg gør det her, som jeg jo ikke tjener en krone på, skyldes det flere ting.

  1. Jeg elsker at komme ud og tale med interessante mennesker, der kan fortælle gode historier
  2. Jeg kan åbenbart ikke lade være med at arbejde med lyd
  3. Jeg er ikke superaktiv på FB eller Twitter. Jeg har lukket mine gamle blogs. Nu laver jeg lyd, og det er også en måde, at sige det, man gerne vil.
  4. Det er en del af butikken Dorthe Chakravarty. Jeg lever jo af betalte opgaver, og for at gøre opmærksom på, at jeg lever og arbejder,  bruger jeg podcasts til at vise, hvad jeg kan.
  5. Der er så meget historie og så mange dygtige mennesker i det her land – og jeg synes, det er en glæde og fornøjelse at kunne være med til at fortælle de historier.
By |marts 2nd, 2016|Blog|Kommentarer lukket til Podcast i radioen