Monthly Archives: maj 2016

­

dorthec:

Når man har fødselsdag, må man bestemme alt. Så familen er taget med til Frilandsmuseet, og jeg kan konstatere, at børnene har lært at finde de gode gaver: Fyn, Johannes Larsen og gamle bondegårde i ét. Jeg ønsker mig ikke mere ??? (her: Frilandsmuseet)

29.05.2016

By |maj 29th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

Så fint herude på landet, hvor @mulddamgaarden og @slowfoodyouthnetwork holder agropolitisk dag. Jeg er ordstyrer til dagens debat, men først en dyb indånding af syrener, muld og lange landeveje. (her: Muld)

28.05.2016

By |maj 29th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

Suppe, steg og is det kongelige festkøkken

k1

Det kongelige festkokken med knivsliberne under vinduet.

k2

Stegte kyllinger i de store ovne

k3

Spande og forme til isdesserterne

k4Personalestuen

Se mere om køkkenet på www.kongeligeslotte.dk

By |maj 26th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til Suppe, steg og is det kongelige festkøkken

Jeg har længe researchet til en bog om mad- og havehistorie. Aviser, arkiver og stakke af gamle bøger og hæfter har lagt beslag på dage, uger og måneder. Sådan er det – og jeg er vild med de dage, hvor jeg bliver klogere, og de dage, hvor billedet skrider og tvivlen sætter ind. Det er en del af processen, men kender man nogenlunde målet, så ved jeg, at det nok skal gå. I det her tilfælde er jeg ved at have styr på historien, jeg har overblik over kilderne, titlen er på plads. Jeg har bare ikke været helt tryg ved mit alibi for at skrive bogen. Jeg har manglet den gode start, der trækker både mig og læseren ind i historien. I går var jeg i haven for at se til de gamle danske bønnesorter, jeg har sået. Og dér gik op for mig, at historien lå i bønnerne. De lange snørklede omveje er sjældent de bedste, ofte ligger svaret i ens egne hænder. Ja, ja, det lyder banalt. Og det er det såmænd også, for jeg gik straks i kælderen og skrev en indledning lige fra hjertet. Og selv om den skal vrides og gennemskrives, så er den dér i sin grundform. Det er virkelig som at slippe af med den sten, der smerter i skoen. En kæmpe lettelse og jeg er klar til at gå videre med bog og bønner.

By |maj 24th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

(via Middelhavets Manhattan)

By |maj 23rd, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

Bedst som jeg havde brugt pinsen på at rydde op, kom der en arbejdsdag og endnu én og nok en ny af slagsen. Og som freelancer skal jeg ikke klage over bøger og artikler, der skal skrives, og foredrag der skal planlægges og holdes. Så det gør jeg ikke, men jeg bliver til tider lidt træt af min evne til at rode. Og evnen blomstrer i takt med, at arbejdsmængden vokser. Det går ikke, der er rigeligt med rod i hovedet, så nu indfører jeg et mentalt ordenspoliti, der skal sikre ryddet skrivebord, når arbejdsdagen slutter. Og det gør den snart, der er kommet nabo-SMS om te og afhentning af overskydende tomatplanter til sommerhaven???

By |maj 19th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

I torsdags, hvor dette billede blev taget, havde jeg en ny plantekasse. I dag har jeg to, og jeg er blevet lovet et samlet antal på fire, inden juni stikker næsen frem. Det er den bedste måde at bruge en forhave på og så meget sjovere med bønner, salat, spinat, tomat end snorlige fliser, som er ved at brede sig som gængs forhave-orden.

By |maj 16th, 2016|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

Børnene mener, jeg skal lave en business ud af den ene tobaksplante, jeg købte i weekenden på Kødbyens madmarked. Det mener jeg så ikke. Uanset hvor øko planten så end er, har jeg ingen trang til at fermentere, sovse eller sælge hjemmedyrket tobak. Jeg købte planten, fordi jeg er ved at åbne døren til et nyt bogprojekt, og der spiller gammeldags bondetobak en rolle. Mens projektet og den lille plante vokser til, deler bonderobakken plads med Toftegaards citronchili (som jeg også købte i weekenden) og en kæmpe stak rosmarin, som min kusine Inge forærede mig forrige weekend. De spreder duft, smag og glæde og er lige nu røget i den hvide brøddej, der tager sig så godt ud, når den knitrer lidt af grønt.

By |maj 3rd, 2016|Blog|Kommentarer lukket til