Monthly Archives: maj 2017

­

Det er rene skriveuger for tiden. Uger hvor jeg ikke skal andet end holde min plads på kontoret varm. Med mindre der er et bibliotek eller arkiv, der kalder.

For en freelancer er det dyrebare dage, jeg værner om. For de kan så nemt forsvinde, hvis der tikker lønnet arbejde ind i mailboksen.

Jeg holder fast i jerndisciplinen, og skriver og gennemskriver med sammenbidte kæber.

Er det sjovt? Well, lige nu nager tvivl og usikkerhed. Det er ikke den mest farbare vej, hvis målet skal nåes, og det kræver altså lidt energi at piske dæmonerne vej og holde fokus klart.

Nå, det ender vel med en bog af en slags. Når jeg ser på noter og kapitler på opslagstavlen, ved jeg, at jeg på vej. Når jeg læser mere om emnet og genfinder gamle notesbøger, ved jeg, at jeg ikke kan lade være.

Men det er en af de tunge dage med fedtet føre og lav sigtbarhed.

20170517

By |maj 17th, 2017|Blog|Kommentarer lukket til

Det er dagen derpå. En forkølelse og en weekend som historisk fortæller i Andelslandsbyen Nyvang har gjort det af med stemmen, der nu får mandagspleje.

Det var trods rust på stemmebåndet en god weekend. Adskillige tusinde mennesker samlet henover to dage for at opleve opsætningen af besættelsen

Det var folk i tidens tøj. Det var tyske og danske soldater i uniform, og det var krudt, kugler og luftalarm. Og heldigvis også fællessang og jazzmusik.

Min mission var at bringe hverdagslivet ind i den store krigshistorie. Jeg er ikke fascineret af hverken krig eller våben, og var som sådan ikke i tvivl om, hvad jeg ville fortælle, nemlig om krigen fra almindelige danskeres perspektiv.

Men frem til weekenden var mit store spørgsmål, hvad jeg mere skulle sige. For når emnet er så stort og alvorligt, så skal der gives lidt mere end facts. Historien skal sige lidt mere, for ellers, tror jeg, et par gode dage i sommersol glider ufordøjede ned sammen med madpakkerne. Med andre ord: der skal være noget at tænke over.

Så jeg tog blandt andet historien om de østfrontfrivillige og tilsatte den et par ord om de familiære fortielser, der i generationer er i fulgt i kølvandet på den side af historien. Og jeg nævnte, at der nok blandt publikum var en eller flere, der havde historier af den slags. Historier som i årene siden nok var håndteret forskelligt.

Og begge dage kom der personer op efterfølgende og fortalt det lidt de vidste om familiemedlemmer, der havde gjort et og andet, der kort sagt var på den forkerte side. Det var små og gode snakke om, hvad der mon i grunden var sket og ikke mindst hvorfor, de dengang havde valgt at gøre som de gjorde.

Det er historie, der virker, synes jeg. Når levendegørelsen giver stof til eftertanke. Når gode dage ikke bare bliver til underholdning (og formidling af krig må aldrig blive til “kun underholdning”), men til en oplevelse hvor der bliver talt sammen og reflekteret.

Oven i det var der sjovt at gå rundt blandt publikum, og høre, hvordan mange familier var sammen i tre generationer, og de ældste fortalte de yngre om alt det, de pludselig selv kom i tanke om fra deres egen opvækst, når de kom ind i husene eller hørte musikken.

Nu er det mandag og ny projekter skal færdiggøres og søsættes. Og er der en ting, jeg godt kan bruge her i min hæse elendighed, er det weekendens madpakker pakket ind i avispapirs. Steg med surt og rullepølse med sky efterfulgt af propolispastiller til at mildne halsen – med den frokost kan man klare meget!

20170508

By |maj 8th, 2017|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

Så er vi klar til dag to af besættelsesarrangementet i #andelslandsbyen – jeg kommer aldrig til at vise billeder af krig og våben, så her er et stuemøblement fra et af husene her i Nyvang. Jeg er glad for at kunne bruge disse dage som historisk fortæller til at levere facts om de fem år og til at kunne bruge taletiden til at tale om værdien af fællesskab, demokrati og fred. (her: Andelslandsbyen Nyvang)

By |maj 7th, 2017|Blog|Kommentarer lukket til