Monthly Archives: august 2017

//august
­

dorthec:

Normalt udviser man ret stor ydmyghed og lydhørhed overfor de kilder, man arbejder med, når der skal skrives nonfiktion om historiske emner. En arbejdsform, der holder lige indtil bogforsiden skal på plads. I går sad jeg seks timer med min redaktør for at finde det helt rigtige billede, og her arbejder vi ikke med fin følsomhed over for materialet. “De er for glade.” “Her er ingen kontakt.” “Det fortæller ikke historie.” “Godt – men ikke godt nok.” Billede efter billede blev droppet og der var meget længe en stemning af “dur ikke, væk”. Pludselig kom det forløsende øjeblik, hvor vi samstemmende sagde: “her er det”. Efter begejstring og efter anvisninger til grafikeren blev der stille, for hvad med titlen? Den arbejdstitel, jeg har brugt, sprang et andet sted hen end billedet og måske også bogens indhold. Så nu er det tid til dag to, hvor jeg skal finde en titel, og til det er der desværre ikke adgang til gode billedbaser, her er kun tankekraft.

By |august 29th, 2017|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

Det kan godt være, at frilandsmuseer er museal digtning, men det er en digtform, jeg er vild med. (her: Den Fynske Landsby)

Se flere billeder på min Instagramprofil.

By |august 27th, 2017|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

Jeg skulle ud at gå med hunden, og mens den fandt et pindsvin, fandt jeg nogle bøger, der af venlige mennesker var sat ud til ta’ selv. For at redde pindsvinet stak jeg bøgerne i tasken, og gik hjem til skrivebordet, hvor jeg burde sidde og klippe noget lyd sammen. Et kig i fundene har nu ført mig på afveje. Bøgerne er ikke så interessante i sig selv, men det franske bogmærke i den ene er altså et godt gadefund. Sagen er jo, at jeg er ved at lægge sidste hånd på en bog om besættelsen, og i den forbindelse har jeg læst en del om tiden i Frankrig efter krigen. Det er ikke noget, jeg bruger specielt meget i bogen, men det var sådan et sideskud, som jeg pludselig fandt ud af, at jeg ikke vidste meget om, selv om jeg, min uddannelse taget i betragtning, nok burde vide noget. Alt det om flygtninge, sult, tøjmangel, sorg og tab i familier og en enorm træthed og udmattelse i hele Europa. Alt sammen iblandet en besynderlige tone af “videre – fremad – og lad os glemme, at verden var ond”. Bogmærket er jo så ikke et bogmærke, men, kan jeg nu google mig til, fra november 1945, hvor der blev afholdt arrangementer til fordel for “franske småbørn”. Paris i København hed det, og jeg må konstatere, at uanset hvor meget jeg læser og prøver at blive klogere, så kommer jeg aldrig helt til at forstå dybden i Europas nød og mentale tilstand i 1945. #tankestrejf

20170824

By |august 24th, 2017|Blog|Kommentarer lukket til