Monthly Archives: september 2017

//september
­

dorthec:

Det vildeste tapet – og den vildeste dansk/japanske historie er lige blevet fortalt af bla. @koebenhavns.konservator – det er fantastisk så meget kulturhistorie der ind imellem sidder i væggene. (her: Statens Værksteder for Kunst)

By |september 20th, 2017|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

Manus retur fra redaktør. Hun er hamrende dygtig og læser både med og mod, og har trods en del blyantsbemærkninger sagt: “Vi er dér.” Nu endnu en gennemskrivning, sideløbende med beslutninger om forside og bagsidetekst, der er salgsrejse, ekstern faktatjek, korrektur og alverdens ting inden det ender med en ny bog i det nye år.

By |september 16th, 2017|Blog|Kommentarer lukket til

dorthec:

For snart fire år siden forlod jeg DR, og den sidste udsendelse var fra forfatteren Johannes Buchholtz’ hus i Struer, fordi det er sådan et fantastisk sted med et fint – og noget glemt – stykke dansk litteratur- og kunsthistorie. Jeg tillod mig slet og ret at gå efter en god historie, og droppede konceptets krav om “aktualitet og relevans”. Det var ikke den eneste forseelse, jeg tillod mig i den forbindelse. Jeg sagde nemlig også ja tak til at modtage en stikling fra en barberkost, en plante som angiveligt skulle være en aflægger fra en af de planter forfatterens hustru, Olga Buchholtz, havde. Nu må man jo ikke i DR-regi modtage gaver, når man er ude på journalistisk arbejde, men sammenholdt med DRs øvrige synderegister, vil jeg vurdere denne gerning til at være i kategorien “en mindre forseelse”. Straffen udeblev dog ikke, for i alle årene siden har den ikke gjort andet end stå med et par grønne blade og har ikke afgivet megen vækst eller blomst. Det vildeste har været et par brune blade, som jeg kunne klippe af og smide væk. Jeg har vandet, gødet, pottet om, talt sødt og indsmigrende og læst højt fra dagens avis. Intet har hjulpet. Men nu lader det til, at jeg har afsonet min straf. Jeg har længe haft lidt bøvl med at finde god ikke-kunstgødning til mine potteplanter. Noget skal de jo leve af, og brændenældesuppe stinker værre end en død rotte. Pludselig slog det mig, at jeg engang havde læst noget om kaffegrums som gødning. Det er i løbet af sommeren blevet afprøvet efter devisen først kaffe i koppen, dernæst grums i potten. Og se hvad der skete, Olgas barberkost blomstrer. Det gør de øvrige planter også, bortset fra de engelske pelargonier, jeg købte i Netto i maj, men for sådan nogle hårdt fremdrevne vækster, der er vant til hollandske trylledrikke, er kaffegrums selvfølgelig også noget af en kold øko-tyrker. Kommer der sideskud på barberkosten, lover jeg at dele ud, for den er så sjov, når den blomstrer. #minlitterærepotteplante

By |september 10th, 2017|Blog|Kommentarer lukket til