Snart slutter året
Det har været en kort og intens jul, hvor vi har forsøgt at få de fleste ender til at nå sammen. Det lykkedes vist kun med hiv og sving, men sådan må det jo være nogle år. Inden året forsvinder helt, forsøger jeg at få ryddet op i 2016 og gjort klar til 2017. Det er ikke så nemt, men når jeg kigger på billeder og går kalender og dagbogsnoter igennem, er der intet at sige til, at jeg føler tiden går lidt for hurtigt. Der har været knald på det meste af tiden, og der har også været et par skrub på knæene, som lige skulle bruge tid på at hele. Sådan helt professionelt har det været et Jo-år.
Billedet er fra Bogforum i år, hvor hun lå fremme i stakke. Den bog har været længe undervejs, så det var godt, den endelig kom ud. Og endnu bedre var det, at den er blevet godt modtaget. Hvilke uger fulde af rædsel og frygt op til udgivelsen, og skal jeg være ærlig, forsvandt det ikke, før jeg bad forlaget stoppe med at sende anmeldelser. Selv om de overvejende var gode og fulde af stjerne og pæne ord, var det for hårdt. Så jeg stoppede postgangen, lukkede øjnene og gik i gang med et nyt projekt.
Det gode ved freelance- og forfatterlivet er de mange foredrag og arrangementer, jeg deltager i. Da jeg for lidt over tre år siden forlod DR, var jeg bange for at miste de her ture rundt i DK, hvor jeg møder mennesker og får fortalt historier. Jeg intet mindre end elsker det, og hver en tur er en fornøjelse.
I begyndelsen af året var jeg i Kerteminde for at fortælle om tjenestepigerne i nogle TV-2 optagelser, og det gav mulighed for at besøge Johannes Larsen Museet, som jeg aldrig bliver træt af.
Og så havde jeg hele to ture til Bornholm i år. Dels med Jo-bogen og dels med tjenestepige-bogen. Begge besøg var så givtige, at jeg stadig fordøjer dem.
Jeg mødte gode mennesker og så Hjorts værksted, hvor jeg først efterfølgende fandt ud af, at jeg var kommet udenfor åbningssæsonen. Uvidenheden er til tider en god ting, så jeg gik ind ad alle åbne døre, nød det hele og tog masser af billeder, blandt andet det her.
På grund af min forgabte tale om alt det dejlige dér, er min mand begyndt at lede efter sommerhus på Bornholm. Finder han noget, følger jeg gerne med 🙂
Det var året, hvor jeg blev 45 og som sædvanlig tilbragte det meste af min fødselsdag på et frilandsmuseum. Dette år i Brede. Jeg vil bo på et frilandsmuseum, når jeg bliver gammel, og så vil jeg i ro og fred gå og snuse i folks gamle møbler og søger, ligesom jeg gør nu, så det vil bare være en naturlig fortsættelse af det, jeg laver, når jeg ellers har tid.
Så var der grundlovstalen i Middelfart. Jeg føler ofte, at jeg gør alt for lidt for freden, verdenspolitikken, miljøet og kampen for det gode og sande i livet. Jeg får aldrig skrevet de lange, vrede indlæg på Facebook eller i avisen. Jeg arrangerer ikke optog eller holder flammende taler, når verden brænder allermest. Som grundlovstaler får jeg i al fred og fordragelighed nu alligvel en vis fornemmelse af at gøre en lille smule nytte.
Det er godt nok kun det talte ord, men historien er unik til at gøre os klogere på det, der var, og det vi har. Grundlovsdag er en god dag at minde mig selv og andre om, at intet i denne verden, når det gælder demokrati, ligestilling og menneskerettigheder, er kommet af sig selv.
Det er kommet, fordi nogle har kæmpet, og de har ofte kæmpet i trods og med store personlige omkostninger. Deres kamp og deres resulter skal vi kende, værne om og passe på – ikke mindst når og hvis de begynder at smuldre i fundamentet.
På årets mange sommerbilleder ser det ud til at hver dag var en solskinsdag. Sådan var det vel næppe. Og så alligvel. På grund af mit forfatterliv fik vi mulighed for at bo i en smuk legatbolig i Stockholm i juli. Jeg tog lange ture til biblioteker og museer, mens familien fixede Grönalund og lignende seværdigheder. Solen skinnede, aftenerne var lange og det sene lys gav familien lange skygger.
Når jeg ikke har været ude på tur eller siddet ved mit skrivebord og skrevet, har jeg passet have. I år har udbyttet været større end tidligere år. Jeg tror, vi er ved at lære noget om det at dyrke grønt, og så gør nænsom forbedring af jorden nok også sit. Dette var året, hvor jeg betalte for en sæk hønselort. Som landmandsdatter er der ikke noget man gør med hverken glæde eller stolthed, betaler for lort, men sådan er det at have have i byen.
Til gengæld betaler jeg med fornøjelse for mit årskort til Thorvaldsens Museum. Og for mit årskort til Den Gamle By i Århus. Og jeg er svært glad for det årskort, jeg fik i julegave til den Hirschsprungske Samling. Det er steder, jeg kommer ofte. Som haven har brug for hønselort for at blive grøn og frodig, har jeg brug for åndelig føde, der kan nære mit hoved og mit hjerte og få alt til at gro i nye retninger.
Et sted, hvor jeg i år har haft stor fornøjelse ved at være, er Aarhus. Folkeuniversitetet havde hyret mig til en masse madhistoriske foredrag, og det har været sjovt (der kommer flere arrangementer i 2017). Til Nordiske Nætter på Moesgård sagde jeg ja til at deltage i en historiequiz, og det var måske ikke så klogt.
Vi vandt, islandske Einar Már Gudmundsson og jeg, men vores koncentrationsevne var utrolig ringe. En gang var jeg nødt til at indrømme, at jeg havde glemt at høre efter, da spørgsmålet blev stillet. Gudmundsson nøjes med at hviske den slags til mig, der så efter ringe evne måtte prøve at gengive et eller andet, der kunne minde om et spørgsmål.
Der er ikke meget quiz-trold i mig, men jeg gik da hjem med et kohorn – og så har jeg prøvet det og samtidig lært at nogle gange skal man nok sige nej tak til en invitation 🙂
Nu skriver jeg på ny bog om mad og have under besættelsen. Det er sjovt, og giver gode ture, der vil fortsætte ind i 2017. Året, der snart er gået, var ikke dårligt. Det var måske, hvad man kan kalde udfordrende på forskellige fronter. Når jeg ser på kalenderen for 2017 er den allerede nu spækket med spændende aftaler. Det skal blive godt at komme over i en ny kalender.
Godt nytår – og tak fordi du læser med!
Torsdag den 1. september deltager jeg i Lélé’s torsdagsklub, hvor forskellige mennesker stiller op i en god sags tjeneste. Du er meget velkommen – og jeg og de øvrige, der er med, ser frem til at møde dig 🙂
Allan Bugge har sendt det her billede, som han tog, da jeg for et par uger siden holdt foredrag på Bornholm om Danmarks Slavinder – også kendt som tjenestepigerne. Og så var han oven i købet så venlig at skrive: “Super interessant og spændende foredrag.” Dejlig mail at få på en fredag, hvor huset er stort set tomt for børn, der har taget plads rundt om i landet for at høre musik eller være sammen med venner. Og en god afveksling på en dag, hvor mailboksen er fyldt med ordlyden “kan du svare allerede i dag, for jeg tager på ferie lige om lidt”, jeg svarer (næsten) med det samme og venter i øvrigt lidt med at holde sommerfri. Tak for billedet – og god sommer!
Det regner, og det har jeg vidst lige siden i går, at det ville. Jeg følger to vejrudsigter på telefonen (den ene er mere positiv end den anden), tager bestik af himlen og mærker fugten før regnen. I og for sig ikke stor kunst bare sådan almindelig følgen med i vejret.
Personalestuen
